
VELKOMMEN TIL RTR
Rehabiliterings,- trænings- og rådgivningsafdeling
Alle beboere på Lundebo kan komme i Rehabiliterings,- Trænings- og Rådgivningsafdelingen. Borgere der bor andre steder, kan også visiteres til at komme og deltage i aktiviteterne eller spise i Lundebos Café.
De fleste af tilbuddene er åbne for alle på Lundebo
Træning
Når du har behov, kan du tilbydes individuel træning eller holdtræning med vores fysioterapeut, ergoterapeut eller træningsassistent. Her kan du træne din krop, så du lærer at håndtere din dagligdag bedst muligt. Ikke kun fysisk men også mentalt (kognitiv) og social træning.
Aktiviteter
Når du bor på Lundebo, kan du deltage i en række forskellige aktiviteter.
Du har mulighed for at komme dagligt i vores Café samt i Rehabiliterings, Trænings- og Rådgivningsafdelingen, ligesom afdelingerne arrangerer fællesaktiviteter og udflugter. Nogle beboere deltager også i fritidsaktiviteter ude i byen.
En gang årligt har vi en idrætsdag, som er et stort arrangement, der samler hele Lundebo. Her er en række både fysiske og sjove aktiviteter, som at banke søm i, puste balloner op, løbe med trillebør eller gætte, hvad man smager på.
Hele arrangementet sluttes af med grill på terrassen.
Hvert år deltager 20-30 personer fra Lundebo også i Sankt Hans løbet i Roskilde.
Sanserum
Beboerne er ofte understimulerede på deres sanser og kan have vanskeligt ved at fornemme egen krop. Ved at arbejde med sanserne oplever vi, at beboerne bliver mere tålmodige, får lettere ved at koncentrere sig og bliver bedre til at omgås andre mennesker. Til tider kan vi reducere beboernes forbrug af medicin, når vi arbejder med deres sanser.
Beboerne er hovedsagelig i sanserummet sammen med en medarbejder. En sansestimuleringsseance tager som regel omkring ½ time.
Mange af beboerne har derfor stor glæde af sanserummet, hvor der blandt andet er:
Hængekøje
Lystæppe med lysdioder, der skifter farve
Musikseng, hvor beboerne kan mærke tonerne af musik
Kugledyne, der stimulerer kroppen, så beboerne bedre kan mærke, præcist hvor kroppen går til
Kuglestol, som giver dybe tryk og ro i kroppen og hjælper dem til at slappe af
Øvrige lys- og lydeffekter.
Hjælpemidler
Basishjælpemidler
Bano højdeindstillelige toiletter i bolig
Bano højdeindstillelige armlæn v/toiletter
Bruser med elever bar håndtag i bolig
Højdeindstillelig håndvask i egen bolig
Højdeindstillelige køkkenborde
Siddende personvægt 150 kg
Personvægt til loftlift 0-150 kg
Rumdækkende loftlift på badeværelse og stue
– sejl ikke inkluderet
1 transportkørestol på hver afdeling
til anvendelse ad hoc i mindre omfang
APV hjælpemidler
4 el-badestole – 1 på hver afdeling
Badebåre
3 stålifte
2-3 gulvlifte
(Lilla 150 kg, Lyslilla 165 kg, Minilift 125 kg)
Lift up stol indtil 125 kg
Spilerdug
Drejeskive